Menu
Jeg praktiserer de nyeste tilgange inden for Kognitiv Adfærdsterapi, herunder Compassion-Focused-Therapy (CFT) og Acceptance-and-Commitment Therapy (ACT) og Mindful Self-Compassion (MSC), hvor der arbejdes med accept, mindfulness og livsværdier, ligesom der fokuseres på at opøve evnen til egenomsorg, selv-medfølelse og selv-beroligelse.
Kognitiv adfærdsterapi, eller i daglig tale kognitiv terapi, er en struktureret, korttidsorienteret, målrettet terapiform, som har vundet stor popularitet de seneste årtier, ikke mindst fordi metoderne i terapien er videnskabelige- og evidensbaserede og har veldokumenterede behandlingsresultater inden for de fleste psykiske lidelser.
Kognition handler om måden, vi tænker, opfatter, erkender og problemløser på. I kognitiv terapi tages udgangspunkt i sammenhængen mellem vores tankemønstre og vores følelser, kropslige fornemmelser og vores adfærd. Uhensigtsmæssige tankemønstre kan skabe og vedligeholde problemer i vores liv, få os til at føle angst, tristhed, skyld, mv., samt få os til at reagere på uhensigtsmæssige måder.
Kognitiv terapi tager udgangspunkt i klientens aktuelle problemer og vanskeligheder og indebærer et aktivt samarbejde mellem klienten og psykologen. Hovedformålet i terapien er at finde alternative måder at tackle de uhensigtsmæssige tankemønstre, så følelsesmæssig lidelse lettes, uhensigtsmæssig adfærd ændres, og livskvaliteten hos det enkelte menneske i sidste ende øges.
Jon Kabat-Zinn definerer mindfulness sådan: “Mindfulness er evnen til at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik – uden at dømme eller vurdere det, man oplever.”
Mindfulness handler om opmærksomhed og vores evne til at være opmærksomme med vilje. At øve Mindfulness er træning i evnen til at være opmærksomme på det vi ønsker, når vi ønsker det. I mindfulness træner vi at være den, der styrer vores opmærksomhed i stedet for, at vores opmærksomhed blot styres af vores tanker eller af det, der sker i vores liv. Man kan sige, at vi træner at være med det, der er lige i øjeblikket uden hele tiden at have travlt med at lade sig gribe af tanker – om det er godt eller skidt, om vi kan lide det eller ej.
Mindfulness har vist sig at være en god metode i forbindelse med behandling af stress, angst, smerter og i forebyggelsen af depressioner. Mindfulness styrker generelt vores evne til at være mere nærværende, opnå større evne til at kunne iagttage os selv og andre, opnå og bevare den indre ro og opnå en højere livsglæde.
Compassion Focused Therapy (CFT) OG Mindful Self-Compassion (MSC)
CFT oversættes Compassion Fokuseret Terapi og hører til 3. generation af kognitiv adfærdsterapi. Compassion Fokuseret Terapi (CFT) er dog praktiseret gennem mindst 30 år og der er megen evidens, der støtter tilgangen indenfor behandling af bl.a. depression, angst, traumer, spiseforstyrrelser mv. Terapiformen er udviklet af den engelske psykolog Paul Gilbert og hans kolleger http://www.compassionatemind.co.uk/.
Compassion Focused Therapy har bl.a. rødder i mindfulnesstræning, moderne neuropsykologi og neurovidenskab, evolutionspsykologi, tilknytningspsykologi, samt kognitiv adfærdsterapi . Desuden er der inspiration fra psykodynamisk terapi (gestalt terapi) og humanistisk psykologi.
Mindful Self-Compassion (MSC) er udviklet af Christopher K. Germer, ph.d., førende psykolog ift. integration af mindfulness og psykoterapi (www.chrisgermer.com) og Kristin Neff, psykolog, PhD, banebrydende forsker inden for selv-compassion (www.Self-Compassion.org) . MSC kombinerer færdigheder indenfor mindfulness og selv-medfølelse, accept og egenomsorg, hvilket giver et kraftfuldt værktøj til følelsesmæssig modstandskraft og ressiliens. Mindfulness er det første skridt i følelsesmæssig healing – nemlig det at være i stand til at vende sig mod og erkende vores vanskelige tanker og følelser (såsom selvkritik, utilstrækkelighed, sorg, vrede, forvirring) med en åbenhed og nysgerrighed. Self-compassion indebærer at reagere på og rumme disse vanskelige tanker og følelser med venlighed, omsorg og forståelse, så vi lindrer og trøster os selv, når vi oplever følelsesmæssig ubehag eller livssmerte. Forskning har vist, at selv-medfølelse i høj grad forbedrer følelsesmæssige velbefindende. Det øger lykke-følelser, reducerer angst og depression, og kan endda hjælpe med at opretholde sunde livsstils-vaner (kost og motion). At være både opmærksomme og selv-medfølende fører til større lethed og velvære i vores daglige liv.
Mindful selv-medfølelse kan læres af alle.
Både CFT og MSC er særlig rettet mod at facilitere selv-medfølelse og egenomsorg hos klienter, der har tendens til at opleve skam og selvkritik. Skam og selvkritik vides i dag at spille en central rolle ift. udvikling og vedligeholdelse af lavt selvværd, stress, ubrændthed, angst, depression, personlighedsforstyrrelse og PTSD.
MSC og CFT kan anvendes alene eller i kombination med andre terapeutiske retninger herunder Kognitiv Adfærdsterapi og ACT (Acceptance and Commitment Therapy).
Du kan lære at blive venlig, anerkendende og accepterende overfor dig selv igennem at træne øvelser og følge guidede meditationer på et 8-ugers kursus i Mindful Self-Compassion – læs mere under “Kurser og grupper” og “8-ugers kursus i Mindful Self-Compassion“.
Acceptance and Commitment Therapiy (ACT) er en videnskabelig funderet psykologisk behandlingsform indenfor kognitiv adfærdsterapi, hvor accept og mindfulness strategier anvendes i sammenhæng med adfærdsmæssige ændringer baseret på personlige livsværdier og med en overordnet målsætning om at øge det enkelte menneskes psykologisk fleksibilitet således at du mere frit kan indrette dit liv efter de personligt funderede livsværdier frem for at skulle bruge dit liv på at kæmpe eller undgå.
ACT tilgangen handler om at kunne favne det man kalder den nødvendige lidelse for at kunne foretage mere engagerede, livsbekræftende valg og kunne leve i overensstemmelse med dybtfølte personlige livsværdier.
I dag taler flere og flere forskere inden for folkesundhed om, at man i stedet for at fokusere på at kurere sygdomme burde fokusere mere på de faktorer, som gør, at vi forbliver sunde, for derved at gøre folkesundhedsarbejdet mere effektivt. Inden for denne forskning betragtes grønne miljøer og at dét at opholde sig mere i naturen, som en sundhedsfaktor og stressreducerende faktor.
Blot er det moderne menneskes udfordring i dag, at byen er blevet flere og flere menneskers hverdagsliv. Det er først i løbet af de seneste hundrede år, at vi for alvor har fjernet os fra et liv nær naturen og på dens betingelser. I dag tilbringer vi omkring 90 % af vores tid inden døre og størstedelen stillesiddende. Nye store krav stilles konstant til byens indbyggere; højere tempo, tættere trafik, konstant larm, fortættede kvarterer og mindre og mindre grønt. Det er ikke længere en selvfølge at alle i deres hverdag har tilgang til grønne omgivelser. Flere og flere forskningsresultater viser, at jo nærmere vi lever på naturen, desto bedre har vi det.
Som psykolog har jeg igennem mange år være optaget og nysgerrig på at optimere og forbedre psykologbehandlingen af det stigende antal stressrelaterede sygdomme, vi oplever i Danmark i dag – udbrændthed/burn out, belastningsreaktioner, udmattelses-symptomer, angstlidelser, depressioner, post-traumatiske-stress m.fl. Jeg har i det seneste årti fået flere og flere klienter henvist fra egen læge med alvorlig langvarig stress og stressrelaterede sygdomme som angst og depression.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er stress i gang med at udvikle sig til den største trussel mod folkesundheden i den vestlige verden.
Alene det faktum at der hver dag sygemeldes 35.000 danskere med stress er noget der får mig – både som psykolog og som menneske – til at blive alvorligt bekymret og samtidig forøges min nysgerrighed på og engagement i hvordan vi psykologer kan hjælpe de mange stressramte bedst muligt i akutfasen – og samtidig forebygge tilbagefald.
Når vi mennesker bliver ramt af stress – det kan være arbejdsrelateret stress, langvarig belastninger eller post-traumatisk stress – så er vores nervesystem meget belastet, og det kan betyde at nervesystemet er i konstant alarmberedskab. Når man er ramt af svær stress, så påvirker det vores dagligdag på mange måder; det kan være man ændre sig i sociale relationer ved at trække sig mere tilbage eller have en kort lunte feks. Og det er svært for stressramte mennesker at kunne restituere og slappe af og komme sig hver gang man oplever ny belastning i hverdagen. Man kan også opleve kognitiv reduktion i form af koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder, nogle bliver meget lyd, og støj- og lysfølsomme. Andre bliver bombarderet med ubehagelige skiftende kropslige symptomer. De fleste oplever forøget tankemylder og bekymringer, og en konstant uro i kroppen.
Jeg har i mange år som klinisk psykolog været optaget af – i stressbehandlingen – at træne klientens evne til at være nærværende og være opmærksom på nuet – altså vores evne til at være mindful. Når vi træner vores evne til at være sansemæssigt opmærksomme med nærvær og accept, så gør vi os mere robuste til at rumme og udholde svære følelsesmæssige tilstande, som feks alvorlig stress. Samtidig har mindfulness-træning en beroligende effekt på det alarmerede nervesystem. Vi afkøler alarmsystemet, vi lindrer og beroligerer alarmsystemet med mindfulness-træning. Forskning viser også hvor vigtigt det er at hjælpe stressramte med at optræne og kultivere evnen til at være medfølende med sig selv og andre, til at være venligere overfor sig selv, og til at finde mod og styrke til at handle mere omsorgsfuldt overfor sig selv.
Dette terapeutiske behandlingsarbejde har jeg i flere år tilbudt mine klienter – både i individuel terapi og i gruppeforløb og kursusforløb i Mindful Self-Compassion.
Optræningen og kultiveringen af disse to evner – Mindfulness og egenomsorg – er med til at gøre den stressramte mere beroliget, tilfreds og nærværende. Dvs. optræning af evnen til at være mere Mindful Self-Compassion giver en reduktion af alvorlige stress symptomer og giver mindre angst og depressions-symptomer, færre PTSD symptomer osv.
Man kan sige at stress er en overaktivitet i det sympatiske nervesystem – en evolutionær beskyttelsesstrategi, som i sin tid gjorde os klar til kamp eller flugt. Efter en tid med længerevarende stressbelastning har vi mennesker imidlertid behov for at hvile. Og da er søvn ikke nok. Vi mennesker har også behov for mental hvile i vågen tilstand, altså såkaldt restoration, afslapning og pauser. Flere forskere betragter naturen som værende ekstra god for vågen hvile og restoration. Derfor er interessen omkring naturens positive indvirkning på sundheds- og rehabiliteringsprocesser i de senere år øget markant. At betragte dét at opholde sig nærværende i naturen, som en vigtig bestanddel inden for behandlingen af forskellige stressrelaterede sygdomme bliver mere og mere alment kendt.
Jeg har derfor i de seneste år været optaget af hvordan jeg i højere grad kan kombinere mindfulness og compassion-øvelser med mere naturbaseret terapiteknikker og naturbaseret mindfulness- og compassion-øvelser.
Med en klinik på Bornholm skabes der langt bedre muligheder og nemmere forhold til at inddrage naturen, som en del af min behandling af stressrelaterede lidelser og udbrændthedstilstande.
Her finder du guidede meditationer og øvelser indtalt af psykolog Nina Dam www.ninadam.net/guidede-meditationer-mindfulness/
Psykolog Nina Dam – Vestergade 1 – 3740 Svaneke – Bornholm